Bøllehattene er blevet mit signaturdesign. Jeg har hæklet utallige specialdesignede bøllehatte til familie, venner og bestillinger – hver eneste med sit helt eget udtryk. Alle mine designs bliver skabt med tanke på den person, der skal bære hatten, så ingen to er ens.
Tøv ikke med at kontakte mig, hvis du drømmer om din egen håndlavede bøllehat – enten ud fra et af mine eksisterende designs eller noget helt unikt, du selv har i tankerne.
Du er også mere end velkommen til at lade dig inspirere af mine opskrifter og hækle dine egne bøllehatte. Hvis du støder på noget i en opskrift, der driller, må du altid skrive til mig – jeg hjælper meget gerne.